Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Er en ægtepagt kun noget, rige folk laver for at slippe for at betale hustruen store værdier ved en skilsmisse, eller er det noget, alle ægtepar kan overveje? Vi har spurgt en advokat med speciale i ægtepagter.

En ægtepagt kan være en god løsning i mange tilfælde, og det er altid lettest at lave den, inden i indgår ægteskabet, men det kan også sagtens lade sig gøre at oprette en ægtepagt efterfølgende – det forklarer eBoligadvokat (https://eboligadvokat.dk/aegtepagt/), der jævnligt udformer ægtepagter både i forbindelse med boligkøb, men også for kunder der ikke køber bolig.

Der findes mange forskellige former for ægtepagter, men de mest almindelige er kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje. Begge ægtepagter træder i kraft ved skilsmisse, men ved den ene fortsætter særejer også efter døden.

Det tidligere skilsmissesæreje

I gamle dage var det kendt under navnet skilsmissesæreje – i dag hedder det kombinationssæreje. Med et kombinationssæreje får du ejerskab over de værdier, der er skrevet ind i ægtepagten, hvis du og din partner går fra hinanden, mens værdierne overgår til din ægtefælle, hvis du går bort.

Kombinationssærejet er aktuelt for dig, der gerne vil sikre dine værdier i tilfælde af skilsmisse, men som også gerne vil sikre din ægtefælle i tilfælde af død.

Ved fuldstændigt særeje fortsætter særejet med at være særeje efter dødens indtræden, og det betyder, at de værdier, du har oprettet i din ægtepagt ikke bliver en del af fællesejet ved din død. Da din ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo for midler, der er særeje, kan det få betydning for den efterladtes økonomiske situation, og derfor er det værd at overveje, om det er den rigtige løsning for jer.

Er du i tvivl om, hvilken ægtepagt du skal vælge, kan du med fordel henvende dig hos en advokat, der har erfaring med emnet, så du får den helt rigtige løsning.